Koncept

Et mere personligt forhold til sin tømrer har sine fordele. Løsningerne kan skræddersys, sparring er mere direkte, og rådgivningen ærlig, da der kun forholdes til tømrerens egen faglighed og dig som kunde. Hos Lille Byg er ambitionen at oprette et gensidigt tillidsforhold.

Kvalitet og sans for detaljen dækkes ikke altid af standardiserede materialer og løsninger. Lille Byg trækker på et netværk af specialiserede håndværkere indenfor restaurering, indblæst isolering, lerpuds, naturmaterialer, bæredygtigt byggeri, mm. Dette giver dig flere valgmuligheder når det kommer til indeklima, energibesparelser, ergonomi, vedligehold og æstetik.

Større byggeri har større omkostninger – mere udstyr, værkstedsfaciliteter, lagerplads, planlægning, administration, etc. Ved at holde sig til mindre opgaver, betaler du hos Lille Byg kun for det nødvendige.